Reikis historie

Reiki Healingens historie kort fortalt

Reiki betyder universel livsenergi, og dens rødder strækker sig tilbage til naturhelbredelsens ældste oprindelse. Historisk set besad tibetanerne en dyb forståelse for ånd, energi og natur. De brugte denne kundskab til at hele/heale og skabe balance i krop, sjæl og ånd. Dette holistiske syn og behandlingsmetoden er blevet videregivet gennem århundreder.

Historisk set har den eksisteret på mysterieskoler og blandt enkelte udvalgte præster, disciple og åndelige ledere. Men i 1900-tallet fandt den japansk fødte dr. Mikao Usui nogle 2500 år gamle sanskrits-sutraer, der rummer nogle af reikis sandheder og visdom. Han genopdagede således behandlingsmetoden og begyndte at praktisere metoden og give reikibehandlinger. Inden sin død videregav han sin viden indenfor Reiki Healing.