Rhetoric

Om retorik

Den retoriske femkant

Afsender

Det vigtigt at afsenderen er bevidst om sin hensigt/intention. Den overordnede hensigt for afsenderen er at bevæge publikum.

 

Modtager

Modtageren kan eksempelvis være en heterogen gruppe, altså en sammensat gruppe. En blanding af mænd og kvinder med forskellig alder. Gruppen kan fx også være blandet i forhold til politisk ståsted, religion, etnisk oprindelse.

Det intenderende publikum er den gruppe som retor henvender mig til, og betragter som den mest relevante gruppe af modtagere, og ønsker at få tilslutning hos.

Den vigtigste linje i den retoriske femkant er afsender-Modtager

 

Sprog

Sproget kan fx være flydende, mundret og letlæseligt og have et touch af noget poetisk. Bevidstheden om sætningskonstruktioner, altså syntaks, er vigtig.

 

Emne

Kan fx være en kommentar til løgne i medierne eller kultisk religiøsitet.

 

Omstændigheder

Omstændighederne hænger sammen med kommunikationssituationen. Det er vigtigt at talen/teksten passer til situationen.

 

Appelformerne

Aristoteles opstillede tre etos dimensioner: Klogskab/dømmekraft, moralsk karakter, velvilje.

Persuasio handler om at overtale og overbevise og kan forbindes med appelformerne.

Etos

Etos refererer til at der skabes i kraft af talerens karakter, hvilket handler om retors troværdighed og tilhørendes tillid til personen.

 

Patos handler om følelsesmæssig stillingtagen fx vrede, sorg, glæde etc.

 

Stil

Stil handler blandt andet om tekstens totale sprogbrug.

Forholdet mellem form, indhold og virkning. Stil handler om, hvordan man fremstiller, hvad med hvilken effekt.

 

De fire klassiske stilkvaliteter

Fra den klassiske græske retorik.

  1. Sproglig korrekthed handler om stavning, tegnsætning, og sætningsopbygning (syntaks).
  2. Sproglig klarhed handler om præcis og stringent fremstilling og er forbundet med logos.
  3. Stilistisk udsmykning kan kædes samme med ordvalg, ordenes sammenføjning for eksempel prosarytme og stilfigurer.

 

Tekstlige virkemidler

 

Antitese (kontrast). Eksempelvis linje:

Længst ude på piletræernes grene sad flokke af små, lette fugle, op taget solede en stor kat sig med halvlukkede øjne.”

Her er antitesen små fugle og stor kat.

 

Troper er forbundet med billedsprog. Fx metaforen opstår ved at man henter et billede fra et andet betydningsfelt end det omtalte. Metaforen har den karakter at den træder i stedet for noget andet.

 

Metafor Gode metaforer kan have stærke virkninger. Metaforen anses ofte som kongen blandt stilfigurer. Metaforer kan være pædagogiske, vigtige for erkendelsen, overbevisende, manipulerende, kedelige. Fortærskede, irriterende eller gribende. En vis åbenhed og uklarhed er ofte med til at gøre poetiske metaforer fascinerende.

 

 

Ordfigurer i teksten hænger sammen med lyd, gentagelser og mønstrer i teksten.

 

Tankefigurer kan knyttes sammen med antiteser fx lys og mørke, modsætningen gør det til en tankefigur. Kan kædes sammen med besjælingen i en tekst.

 

  1. Stilen skal være passende til den pågældende kommunikationssituation.

 

God stil anses for at være varieret og spiller på flere registrer, hvorimod monotoni forbindes med dårlig stil. Sproget bør være nuanceret og der kan gøres brug af metaforer. Lav stil som ses i fx værtshusviser og folkelige politiske taler, der som regel ikke indeholder særligt mange metaforer.

 

Det vil som regel være en fordel at man lader sin tekst trække på kvaliteter fra både det mundtlige og skriftlige. De fleste skriftlige tekster vinder ved at være mundrette.

 

Varieret periodelængde og en varieret brug af forskellige sætningstegn, samt afsnit og afsnit længde kan anvendes som bevidsthed retoriske virkemiddel fx fremhæves de ord der står i slutningen af en sætning eller et afsnit.

 

Oplæsning

I forbindelse med en fremførelse er det vigtigt retor kommer publikum i møde med stemme og krop. Ansigtsmimik og øjenkontakt er nogle af de virke midler man kan gøre brug af i forbindelse med en oplæsning.

 

Stemmen som auditivt udtryksmiddel er vigtig, og man bør være bevidst om artikulationen er tydelig, udtale hjælper med til at ordene fæstner sig bedre i publikum. Små og store pauser (fraseringer) i teksten er væsentlige, at understrege for at tekstens udtryk og mening bringes frem. Både tempo, rytme, variation, styrke og fraseringerne er vigtige, fordi alle dele er med til at levendegøre en tekst. Ansigtsmimikkens og kropssprogets har betydning samt øjenkontakt med publikum i forbindelse med fremførelsen. Det visuelle indtryk har også stor betydning for, hvordan fremførelsen virker ind på publikum.

 

Stiltræk det vil sige sproglige valg af enhver art, kan påføre os tankeindhold og påvirker vores erkendelse af verden.

 

 

Retorik – Teori og praksis af Charlotte Jørgensen og Charlotte Villadsen

Hvad er retorik?

Retorikken opstod i det antikke Grækenland. Siden har retorikken udviklet sig og tilpasset sig tidernes kultur og dermed skiftet ansigt i takt med det pågældende samfunds behov.

”Hver gang vi ønsker at fremstille et anliggende for vore medmennesker og delagtiggøre dem i det, foreligger der en retorisk og dermed hensigtsbestemt (intentionel) situation, uanset om tilhøreren i øvrigt forholder sig tilsluttende eller afvisende.” (p 13)

”Retorik er hensigtsbestemt tale, som også kan være noget man skriver. Retorik er læren om den intentionelle mundtlighed i tale og skrift.” (p 13)

Man kan definere retorik som en bestemt måde at bruge sproget på, det vil sige faget er en læren om retorisk sprogbrug. (Den klassiske græske handler om det praktisk niveau altså retor.) 

Persuasio er et nøglebegreb der kan kædes sammen med at overbevise og at overtale.

Snæver/smal persuasio svarer til betydningen i de danske verber overtale og overbevise, her må der nødvendigvis på forhånd være en uenighed eller blot lille potentiel modstand mellem afsender og modtager taler og tilskuer. Det er for eksempel snæver persuasio når politikeren holder en valgtale.

Bred persuasio er når samtalepartneren forholder sig neutral, og formålet blot er at en mekaniker forklarer en person, hvordan en bilmotor fungerer. Fafner erstatter det brede persuasiobegreb med ordet intentionel/hensigtsbestemt.

Etos og patos handler om emotionel, logos handler om intellektuel påvirkning. Disse tre begreber optræder som regel i samspil med vekslende indbyrdes styrke – afhængig af sammenhæng.

Etos: refererer til at der skabes i kraft af talerens karakter, hvilket handler om retors troværdighed og tilhørendes tillid til personen. Aristoteles opstiller tre etos-dimensioner der virker tillids skabende og gør taleren overbevisende: Klogskab/dømmekraft, moralsk karakter og velvilje. (p 14-15)

Patos: referer til følelsesmæssig stillingtagen, hvor taleren vækker tilhørerens følelser for eksempel, vrede, medlidenhed, sorg eller glæde.

Logos: er den overbevisning der skabes gennem selve talen altså via sagsforhold og argumentationen.

Den retoriske diskurs kan inddeles i tre talegenrer:

  • Den juridiske
  • Den politiske
  • Lejlighedstalen