At åbne tusinde døre

At åbne tusinde døre

Jeg tror, at både du og jeg har langt større potentiale, end vi selv tror. Og det interesserer mig, hvordan vi udlever drømme og virkeliggør visioner.

En af mine største drømme har været at virke som forfatter og skrive tekster, der rører og bevæger mennesker. – Hvis du googler ’forfatter’ kommer følgende frem på Wikipedia:

”En forfatter er ophavsmand m/k til en bog, artikel, novelle, digt eller anden litteratur, samt manuskripter til film, tv-serier, radio mm.”

Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg både har fået publiceret bøger, artikler, digte og noveller. Senest har jeg skrevet manuskriptet til en lille film.

I perioder skriver jeg til 01.30 om natten. Men jeg er dybt taknemmelig for skriveprocessen og de tusinde døre som skrivningen åbner – de interessante muligheder, der hele tiden opstår. Det glæder mig, når mine tekster afføder reaktioner som latter, tårer, kys, kram og refleksion.

Nu håber jeg at skriveriet fortsætter og vokser, for jeg elsker at skrive!

Tak for alle jer inspirerende og gode mennesker derude!

Se med bagom filmprojektet via “Behind the scenes” og se den endelige film i opslaget “Se! <3”.