Et særligt skær – part 1

Følg med i min novelleføljeton – Et særligt skær    

Et særligt skær – part 1     

Hektisk bevæger Piet sig nedad Havnetrappen. Hans højre hånd knuger så hårdt om en genstand, at hans knoer bliver hvide. Februarkulden slår indover ham. Han når trappens fod. Bilerne summer, og det lugter svagt af udstødning. Et stykke før lyskrydset sætter han i løb, og haster over for rødt. Piet må videre, det kan ikke gå stærkt nok. Han søger ned imod havnen. Krydser vejen. Han sætter tempoet yderligere op. Forbi fiskehandleren og skaterområdet. Han er en god løber og når hurtigt Christiansmindestien. Over for roklubben står der et gammelt træ. Piet standser. Knoerne er fortsat hvide, fordi han krammer hånden så hemmelighedsfuldt sammen, som rummer den noget ganske forunderligt. Han ser på træet. Stammen er forholdsvis kraftig, efeu klatrer op ad den. Han dvæler ikke længe ved det, men ser sig til begge sider. Der er ingen mennesker på stien. Med få adrætte skridt er han omme bag træet, og bukker sig. Med venstre hånd griber han en lille kæp, og tvinger den ned i jorden helt tæt på stammen. Heldigvis er mulden ikke frossen, men tilpas blød, så han kan arbejde den op, han bevæger kæppen fra side til side, så der skabes en lille fordybning. Han bruger venstre hånd til at fjerne en anelse mere af den kolde jord. Derpå åbner han højre hånd og lader noget glide ned i hullet. Et øjeblik er det som et næsten overnaturligt skær, stiger op fra fordybningen. Koncentreret dækker han det lille hul i jorden til med muld og brune blade. Han er tilbage på stien. Man kan se på hans skuldrer, at hans krop slapper mere af nu. Piet ser sig igen til begge sider. Der er fri bane. Med et gådefuldt blik ser han ud over havet, imens han trækker den friske luft dybt ned i lungerne. Den underlige opgave er endnu ikke fuldbyrdet. Han overvejer næste skridt…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *